torsdag den 21. marts 2013

Bangkok, shoppingguid til ære for Anna og Sissel

 Shopping i Bangkok 

Weekendmarket er det største marked jeg har været på, du kan fare vild efter 5 min og så en time senere  finde ud af at du bare har gået i ring, men det er helt sikkert et marked man skal tage ud til! Der er alt, det tager bare noget tid at finde det man skal, hvis det er noget bestemt man går efter. Der findes en information til marked hvor man kan få et kort, så man måske lidt lettere kan finde rundt. Vi fandt aldrig information, men fik et kort af nogle søde danske turister vi mødte under vores frokost. nogen af butikkerne/ boderne har også kort. Jeg vil helt sikkert anbefale at man får fat i et kort, så har man større chance for at finde det man leder efter.

Khao San Road       
Det er også værd at tage forbi Khao San Road og shoppe lidt her, det er noget mere overskueligt, men man skal også bruge lidt tid på at forhandle med dem, da de ved at der kommer mange turister, så de sætter mange steder en lidt høj pris, men man skal også passe på med ikke at byde for lavt, for så beder de jer bare om at gå. De er lidt hårde at handle med i Bangkok, og nogen steder er prisen ikke til diskussion.


Udover shopping skal i tage hen og se Lying Buddha, den er kæmpe stor! og når i har betalt de 100 bat ved indgangen, er der flere templer man kan komme ind og se.

I SKAL tage på skybar, den udsigt er noget af det flotteste, og man føler sig som en dronning, da tjenerne søger for en hele tiden og er meget høflig. Det skal siges at det er meget dyrt der, så vi tog kun en drink, men den var god og så får man serveret snak til. Jeg tog også en dessert, den var også dyr, men vanvittig god, jeg tror det er en af de bedste desserter jeg smagt, så det kan jeg også anbefale.

MBK
Hvis i ikke gider markeder så er der også mange shoppingcentre, vi var i MBK, de har mange butikker som også minder om dem man finder på marked, her kan i også få DVD'er, men de er noget dyre end i Vietnam, det er stadig billigt, ca 100 bat pr DVD, og hvis man købe mange får man noget rabat. Tror det var hver 5 gratis.
Centeret er kæmpe og har vist 7 etager, vi kunne ikke lige overskue da vi var der, men vi havde også shoppet stort set alt hvad vi skulle, så vi fandt bare de ting vi manglede og smuttede igen. De har også en info i centret, og her var de rigtig søde til at hjælpe.

  I må nyde det sidste af jeres tur, jeg glæder mig til at se jer og høre om det sidste af turen, når i kommer hjem. 
        
       - Maiken 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar